Ved du, hvad der er lovpligtigt?
Inden du tager på arbejde, ferie, kører ærinder eller andet, er du så klar over, hvad der er lovpligtigt for din bil at indeholde med hensyn til biludstyr og biltilbehør? Der findes både forskellige lovkrav og anbefalinger når det kommer til din bil.
Lovkrav
Hvis der opstår en færdselsulykke, eller din bil er stoppet, og du er til gene for den øvrige trafik, er det lovpligtigt at stille en advarselstrekant bag bilen. Det er dog ikke lovpligtigt at have en advarselstrekant i bilen, når du kører rundt, blot når uheldet er ude, så skal advarselstrekanten benyttes. Hvis du ikke har den lovpligtige advarselstrekant placeret ved ulykkesstedet efter, at din bil har været involveret i en ulykke eller er havareret på anden vis, vil det koste en bøde på 1.000 kroner.
Advarselstrekanten skal placeres på samme side som køretøjet yderst på kørebanen med front mod færdselsretningen. På motorveje placeres advarselstrekanten 100 meter væk fra bilen og på øvrige veje skal den minimum placeres 50 meter væk fra bilen.
Skrevet den 19. januar 2021
Anbefalinger
Advarselstrekant: Eftersom det ikke er lovpligtigt at have en advarselstrekant i bilen, er dette blot en anbefaling, hvis nu uheldet er ude. Det er ikke alle biler, der automatisk har en advarselstrekant, det anbefales derfor, at du får tjekket om den er i din bil, og ellers går ud og investerer i en.
Refleksveste: Når din bil går i stå eller har været involveret i et færdselsuheld eller andet, anbefales det også at have en refleksvest med i bilen. Det er ikke lovpligtigt i Danmark at have en refleksvest med sig, men det kan være en god idé, for din egen sikkerheds skyld, så andre trafikanter er opmærksomme på dig. Hav altid veste med mange reflekser på til alle passagerer. Det er en god idé at placere refleksvesten i sidedørene, så du kan komme til dem, uden at forlade bilen.
Brandslukker: Det anbefales også at have en brandslukker med sig. Anskaf dig den største brandslukker, som du kan have plads til i bilen. Hvis en brand opstår, udbreder den sig hurtigt, og det er derfor vigtigt at placere den et lettilgængeligt sted for dig eller dine medpassagerer. Inden du investerer i en brandslukker, skal du være sikker på, at den er godkendt til DS/EN3 standarder. Det vil sige, at den lever op til kravene fra brandmyndighederne og forsikringsselskaberne.
Førstehjælpskasse: Det er muligt at få småskræmmer på køreturen, og man ved aldrig hvornår en skade kan opstå. Hav derfor altid en førstehjælpskasse med i bilen, hvis nu et mindre uheld er ude.