Kender du prisen på og ikke mindst værdien af en undervognsbehandling? Og ved du, hvorfor og hvornår du bør rustbeskytte bilen?
Hos CarPeople står vi klar med gode råd og tilbud på undervognsbehandling af netop din bil.
Den bedste undervognsbehandling …
… er den, du giver din bil. En undervognsbehandling er en kemisk behandling, som mindsker dannelsen af rust og forhindre rusten i at sprede sig. På den måde beskyttes bilens vitale dele, hvilket øger din sikkerhed og forlænger bilens levetid.
En god undervognsbehandling handler primært om udførelsen. Hos CarPeople har vi erfarne og uddannede mekanikere, som gladeligt hjælper dig med at klæde din bil bedst muligt på til det danske klima. Og er skaden allerede sket, rustbehandler vi selvfølgelig også.
Rustbeskyttelse er relevant året rundt
Det danske klima er hårdt for din bil. Om vinteren, når vejene bliver saltet, er din bils undervogn særligt udsat.
Men din bil er faktisk i fare for at ruste hele året rundt. Det skyldes den høje fugtighed og de skiftende temperaturer, vi har i Danmark, som kan sætte sig som kondens og i sidste ende rust på din bil.
Rusten starter typisk i kanter, samlinger og hulrum. Derfra kan det sprede sig til de omkringliggende plader og dele, indtil de til sidst risikerer at gennembrydes. Og det vil man som bilejer gerne undgå. Det kan du heldigvis også ved at få rustbeskyttet din bil.
Det er aldrig for sent at undervognsbehandle din bil
De færreste biler er bygget til at modstå det hårde danske klima. Derfor er det altid en god ide at få din bil undervognsbehandlet – uanset om den er spritny eller brugt.
Den første rustbeskyttelse er den vigtigste. Det er nemlig her, at du sikrer beskyttelsen af alle bilens dele – også dem som ikke er beskyttet fra fabrikkens side af.
En ny bil, som er helt ren og uden ridser eller smudset overflader, giver også det bedste og mest holdbare resultat. Både FDM og Teknologisk Institut anbefaler at rustbeskytte biler fra start. Men alle biler uanset mærke, model og alder bør få en undervognsbehandling.
Hold behandlingen ved lige og forlæng beskyttelsen
En tommelfingerregel er, at din bil skal have en ny undervognsbehandling ca. hvert 2. år. Men det præcise svar for, hvornår du bør efterbehandle din bil, afhænger af bilens mærke, alder og ikke mindst dit kørselsmønster.
Hvis du kører meget, kan det f.eks. være nødvendigt med en hyppigere undervognsbehandling. Og hvis du har planer om at sælge din bil snart, er det måske smartere at booke en undervognsbehandling til din nye bil i stedet.
Er du i tvivl, er du altid velkommen til at komme forbi til en snak på dit lokale CarPeople værksted, hvor du kan få en individuel vurdering, der passer til dig og din bil.
Hvad koster en undervognsbehandling?
Prisen på en undervognsbehandling afhænger af din bils mærke, størrelse og alder. Du kan altid kontakte dit lokale CarPeople autoværksted for at få en præcis pris.
Pas på med at falde i fælden med urealistisk lave priser på en undervognsbehandling. Der har været flere episoder, hvor folk er blevet snydt af tilbudssider, som har lovet professionelle rustbehandlinger, men i stedet bare har sprayet lidt olie på undervognen.
Hvis du vil være sikker på at få en ægte og holdbar undervognsbehandling, kan du trygt køre ind til CarPeople. Vi garanterer en korrekt og professionel udførelse, som beskytter din bil mod rust.
Undervognsbehandling – prisen værd
Det kan være svært at opdage rustskader under bilen og vide, om bilen har brug for rustbeskyttelse eller ej.
En undervognsbehandling bør du se som en investering i din sikkerhed og i din bils levetid. Hvis du rustbeskytter din bil og dermed beskytter din bils undervogn, hul og mekaniske dele mod rust, kan du mindske udgifterne til rustreparationer og udskiftning af mekaniske dele.
Husker du at undervognsbehandle din bil og ikke mindst holde det ved lige, kan det også øge din bils værdi, når du skal sælge den igen.
3 huskerregler om undervognsbehandling og rustbeskyttelse
- Få rustbeskyttet din bil med det samme – det er aldrig for tidligt og sjældent for sent
- Husk at vaske din bil hyppigt, så du undgår lakskader, hvor rusten nemmere kan sætte sig
- Hold beskyttelsen ved lige ved at få undervognsbehandlet din bil ca. hvert 2 år
Eller kontakt din lokale CarPeople mekaniker for at finde ud af, hvad der passer bedst til din bil og dit kørselsmønster.
Skal vi beskytte din bil mod rust?
Vil du undgå rustproblemer, anbefaler vi en undervognsbehandling hos CarPeople. Vores uddannede og erfarne personale tager hånd om din bil og giver den bedst mulige rustbehandling og vejledning. Er du i tvivl om, om din bil er rustbeskyttet ordentligt, eller hvornår det er tid til den næste undervognsbehandling, skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi står gerne til rådighed for spørgsmål.