Kontakt mig

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

Powered by ChronoForms - ChronoEngine.com

Tips og tricks fra CarPeople Pitstop

Vi lever og ånder for biler. Vi er CarPeople, og navnet forpligter. Derfor deler vores erfarne og kompetente bilfolk gerne ud af deres viden. Vi har samlet det hele i CarPeople Pitstop.

SNUP ET PITSTOP

Elsker du også at nørde biler eller mangler du et godt trick til din bil, så er der god grund til at snuppe et pitstop og gå på opdagelse.

SPØRG OS TIL RÅDS

Kan du ikke lige finde det, du står og mangler, er du velkommen til at spørge dit lokale CarPeople-værksted om et godt råd. Vi står klar til at hjælpe.

El, hybrid, diesel eller benzin?
Hvad skal du vælge?

Er du i tvivl om, hvilken type bil du skal vælge? Hør Jørgen fortælle om fordele og ulemper ved de forskellige biler og bliv klogere, inden du køber.
SE HELE VIDEOEN HER

Først og fremmest kan det være en fordel at være to, når bilens lygter skal gennemgås. På den måde slipper du for at stige ind og ud af bilen adskillige gange.

Du kan dog sagtens gøre det alene. Det kræver blot, at du bakker tæt på en butiksrude eller en anden facade af glas, så du kan sidde i bilen og bruge bakspejlet til at kontrollere de forskellige lygter.

 

Skrevet den 04. oktober 2021


Billygter

Baglygter – det skal du gøre

Når du skal tjekke dine baglygter, er det vigtigt, at du kommer omkring følgende punkter: 

  • Tjek, at de almindelige baglygter virker
  • Derefter tjekker du bremselyset. Træd på bremsen og kontroller, at bremselysene virker. Din bil har 2-3 bremselygter. Et i hver side og eventuelt et øverst i midten.
  • Tjek blinklys og tågebaglygten. Tågebaglygten sidder typisk under baglygten og bremselyset.
  • Husk også at tjekke nummerpladelyset. Der sidder en lille pære umiddelbart over nummerpladen, der gør muligt at aflæse nummerpladen. En lille ting, men ikke desto mindre lovpligtigt.

Forlygter – det skal du gøre   

For forlygterne gælder samme fremgangsmåde som for baglygterne:

  • Tjek om de begge forlygter lyser, som de skal.
  • Dernæst tjekker du om henholdsvis nær-, fjern- og parkeringslys er i orden
  • Til sidst kontrollerer du, om blink- og tågelys fungerer. Tågelygterne foran sidder typisk under det almindelige forlys.

Højdejustering af for- og baglys

Det er samtidig vigtigt, at lygterne i begge sider lyser i samme højde. Det gælder både for for- og baglys. Ellers kan du risikere at genere modkørende bilister. 

Du kan kontrollere lyshøjden i samme ombæring, som du tjekker bilens lygter. Holder du foran en mur eller en glasfacade, er det nemt at se, om lyset har den samme højde. Alternativt kan du stille dig skiftevis foran højre og venstre for- og baglys og se, hvor lyset rammer dig på benet.

Har lyset ikke samme højde, skal det justeres. Kig i bilens instruktionsmanual, hvis du selv vil forsøge at justere lyshøjden. Ellers kan du få en mekaniker til at gøre det for dig.

Tjek glas og reflekser

For at bilens lygter skal kunne fungere optimalt, er det vigtigt, at glasset over lygterne, ikke forhindrer lyset i at skinne optimalt. Derfor skal du være opmærksom på, at glasset er rent og intakt.     

Det samme gælder bilens reflekser. Der er krav om røde reflekser bag på bilen. Vær opmærksom på, at de ikke må have en trekantet form, da det er forbeholdt påhængskøretøj.

Du tjekker glas og reflekser ved at gå dem efter visuelt. Her er der ikke noget, der skal trykkes på inde fra bilen. Derfor kan dette eftersyn nemt gøres alene.

Er du i tvivl om noget eller har brug for hjælp?

Opdager du problemer med en svag pære, forskellig lyshøjde på enten for- eller baglys eller beskadiget glas står CarPeoples mekanikere altid klar til at hjælpe dig.

Du kan også vælge at bestille et sundhedstjek af din bil, der kommer omkring alle de vigtigste punkter for din bils sundhedstilstand – inklusiv billygterne - så er du helt sikker på at være godt kørende!

 

Book tid til pæreskift

Værksted

Din lokale Carpeople

Uanset hvilken type reparation du skal have foretaget, står vores erfarne mekanikere klar til at tage imod dig hos dit lokale CarPeople-værksted. Du kan altid booke online eller ringe til værkstedet.
Find værksted