Kontakt mig

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

Powered by ChronoForms - ChronoEngine.com

Bookingbetingelser

Betingelser for online booking på www.carpeople.dk.

1. Generelle oplysninger

1.1. Disse bookingbetingelser gælder kun for aftaler med forbrugere ved online bookinger på www.carpeople.dk.

1.2. Der foreligger først en online booking på www.carpeople.dk, når modtagelsen af din ordre er blevet bekræftet pr. e-mail af det pågældende værksted. Værkstedet forbeholder sig dog retten til at kunne ændre bookingen i tilfælde af sygdom, overbooking eller andre særlige omstændigheder. Som ordrebestiller er det dit eget ansvar at læse bookingbetingelserne igennem forud for enhver bestilling. 

1.3 Hvis der er spørgsmål til bookingbetingelserne eller til www.carpeople.dk, kan de rettes til:

CarPeople kædekontor
Hvidkærvej 23 D
5250 Odense SV

Telefon: 65655015
Netbutik: www.carpeople.dk
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

2. Om CarPeople

2.1. CarPeople er en sammenslutning af uafhængige værksteder. Kædekonceptet er ejet af og registreret som binavn for FTZ Autodele & Værktøj A/S (herefter kaldet CarPeople) med CVR Nr. 73648718, der er underleverandør til CarPeople værkstederne. Samtlige CarPeople værksteder er selvstændige juridiske enheder, der er uafhængige af CarPeople.

2.2. Aftaler mellem forbrugeren og CarPeople via www.carpeople.dk indgås med det konkrete CarPeople værksted, som forbrugeren vælger. Derfor hæfter CarPeople ikke for mulige forpligtelser og aftaler indgået direkte mellem værkstedet og køber. Relevante oplysninger om de enkelte CarPeople værksteder fremgår på www.carpeople.dk.

3. Aftale vedr. online booking

CarPeople gør opmærksom på, at bestilling af booking af serviceydelser online på www.carpeople.dk er en opfordring til at gøre et køb. Der er ikke indgået nogen bindende købsaftale, før det valgte værksted har accepteret bestillingen bookingen af serviceydelsen. Accepten sker i form af en ordrebekræftelse/booking-bekræftelse. Det valgte værksted forbeholder sig ret til at afvise din booking.

4. Priser og betaling

4.1. Alle priser der er angivet på www.carpeople.dk er i danske kroner og inklusiv 25% moms. Alle annoncerede priser på serviceydelser er inklusiv montering.

4.2 Der tages forbehold for prissætnings- og korrekturfejl samt ændringer i afgifter. Er en ordre omfattet af forbeholdene, vil det valgte værkstedet oplyse dig om det. Værkstedet vil i den forbindelse afvente din godkendelse, før din ordre gennemføres.

4.3. Betaling for serviceydelser sker først til det valgte værksted efter endt service.

4.4. Værkstedet forbeholder sig retten til ikke at udlevere bilen, før betaling er sket.

4.5. Vi gør opmærksom på, at den estimerede pris og valg af tidspunkt er vejledende, og kan ændres af værkstedet ved uforudsete komplikationer. Værkstedet vil kontakte dig i disse tilfælde. 

5. Fortrydelsesret på bookinger

Fortrydelsesretten på booking af serviceydelser er 14 dage fra bookingen. Annulleres booking efter fortrydelsesrettens udløb, vil det valgte værksted være berettiget til at opkræve en godtgørelse. Annullering af booking mindre end 24 timer før aftalt reparationstidspunkt vil ligeledes give værkstedet mulighed for at opkræve godtgørelse. Godtgørelsen vil være 10 procent af den samlede regning, dog aldrig mindre end 200 dkk.

6. Force majeure

Hvis der opstår en ekstraordinær situation, som er uden for CarPeople værkstedets kontrol, og som i købeloven anskues som force majeure, vil CarPeople værkstedets forpligtelser blive suspenderet. Tidsrammen for denne suspendering, vil være lige så længe den akutte situation varer. I en sådan situation vil køber kunne opsige sin booking, hvis situationen varer, eller antages at ville vare længere end 14 dage. Eksempler omfattet af force majeure kunne være naturkatastrofer, strejke eller produktionsforstyrrelser hos leverandører, hvor CarPeople værkstedet ikke kan holdes ansvarlig.

7. Ansvarsbegrænsning

Et eventuelt erstatningskrav over for CarPeople værkstedet kan aldrig overstige fakturabeløbet på servicen leveret i forbindelse med bookingen. CarPeople påtager sig produktansvar efter gældende lovgivning.

8. Personoplysninger

Ved brug af ServicePlatformen vil følgende personlige oplysninger blive indsamlet og brugt i forbindelse med håndteringen af online booking: navn, adresse, postnummer, by, e-mail og mobilnummer. Du kan læse mere om håndtering af personoplysninger her: www.carpeople.dk/personoplysninger

9. Klageadgang

Hvis du vil klage over din booking, skal du rette henvendelse til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du, såfremt betingelserne herfor er tilstede, indgive en klage til Forbrugerklagenævnet:

https://www.forbrug.dk/klagemuligheder/klager-over-koeb-i-danmark/saadan-starter-du-en-klagesag/

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby